Referencer
Anja Vemmelund, Customer Service Manager, AkzoNobel: ”Dette kursus har åbnet mine øjne for de forskellige personprofiler, men også for hvordan man selv påvirker ens omgivelser. Om styrken i ens tanker og hvad dette kan ændre”.
Jan Lundgren, adm.direktør Coop Trading: “Equinas lederviklingsprogram med heste giver en helt fantastisk oplevelse af hvad ledelse egentligt går ud på. I den skønne natur bliver du udfordret på, om du er tilstrækkelig opmærksom på nødvendigheden af stor empati, tillid og gensidig respekt for at kunne lykkes med at få alle med på virksomhedens værdier og vision. Programmet er helt ideelt i forbindelse med udviklingen af os som ledere og som mennesker.”
Anonym efter tilbagemelding på personprofil: “Det stod klart at Ellen er et de få slags mennesker, som rummer det hele hos den anden. Både det man kan være tilfreds og glad for og det mindre attraktive, som man skal leve med også er den del af en selv. Min situation blev nænsomt kaldt klart frem i dialogen – som en ret dyb eksistentiel udfordring. Altså en meget privat udfordring, så det siger jo noget om tilliden.”
Per Kallestrup, forskningschef og praktiserende læge: “En unik kombination af forskellige referencerammer og virkemidler til at opnå forståelse af samt mulighed for at træne egen lederstil og evne. Hestearbejdet fungerer godt som færdighedslaboratorium og komplementerer teori, – gruppevurdering samt gruppearbejde. Avanceret enkelt og sofistikeret simpelt.” Om U’et i ledelse – et kursussamarbejde med Equina og samarbejdspartnere.
Gitte Kjær Nielsen, Ledende oversygeplejerske, Hospitalsenheden Vest: “Ellen er autentisk, når ud over rampen og er altid fyldt med overskud i udviklings- og læringsforløb. Hun er modig og tør gå ”til benet” på den gode måde.”
Helle Schmidt Kjeldgaard, trænings- og aktivitetsleder, Randers Kommune: “Alle var begejstret efter dagen, og vi drømte om flere dage og kunne se nye muligheder. Jeg bemærkede, at vi alle uanset antal år på bagen som leder, diverse uddannelser i ledelse og personlighedstyper fik noget med hjem. Det gav egen indsigt og indsigt i vores indbyrdes relationer og samarbejde.”
Sammen med samarbejdspartnere har jeg haft mange forskellige kunder f.eks. Jyske Banks Anders Dam, undervisere på Social og Sundhedsskolen, ledere fra sygehusvæsnet, ledergruppe fra Coop Trading etc. Se logoer herunder og læs udsagn fra nogle af deltagerne øverst på siden.
: